DEBAT

DEBAT

- med et feministisk perspektiv

Brug dette site til at dele viden, erfaringer og holdninger med andre feministiske forældre. For at deltage i debatten skal du sende os en mail, hvorefter du får tilsendt et login.

Forældreskabets start

Forældreskabets startPosted by Admin Fri, July 11, 2008 23:37:14

Her kan du dele dine tanker, spørgsmål, holdninger og erfaringer om Forældreskabets start: fx graviditeten, fødslen, mødregruppen, fædregruppen.

Klik på Kommentarer for at se de indlæg, der er til emnet.

  • Comments(8)

Posted by Marianne Bigum Tue, May 26, 2009 14:11:23

Jeg har ikke selv barn men er meget engageret i min niece på 1½'s opdragelse. Da min søster ventede hende holdt vi også kønnet hemmeligt men gjorde det klart for familie og venner at vi ikke ville kønsdifferenciere. Da min niece så blev født sagde vi klart NEJ til lyserød og kjoler, idet vi både synes at hun ikke fortjener at blive mast ind i en ubehagelig kønsrolle, men også fordi lyserød får de små til at ligne små grissebasser. Kjoler sagde vi nej til, fordi de ikke ligefrem fremmer bevægelsen.

Der var da nogen der ikke kunne fatte det, men så blev de pænt bedt om at bytte det til noget andet, eller også gav vi det til genbrug med prissedler og det hele. Men hold da kæft hvor kunne folk ikke forstå det, altså virkelig ikke forstå det, og der er da nogen der bliver ved med at komme med lyserødt, vitterligt som om de har glemt den forrige besked de fik.

Men de værste er nu nok dem som med et smil bliver ved med at udfordre vores grænse, dvs tropper op med multiblomstrede buksekjoler, som godt nok ikke er lyserøde eller en kjole, men.... Jeg synes bare det er så respektløst at de ikke kan acceptere vores beslutning. Jeg kunne da aldrig finde på bevidst at give gaver som jeg ved modtageren ikke bryder sig om. På sin vis minder det meget om Jehovas vidner, som bliver ved med at komme forbi din dør selvom du har sagt nej tak gentagne gange.

Generelt set tror jeg, at der er rigtig mange mennesker, som hvis der er ting som ikke lige passer ind i deres verdensbillede og virkelighedsopfattelse, så sætter de lynhurtigt skyklapperne på, og kører bare videre derudaf. Men det må jo være fordi det føles nemmere og mere trygt.... Bare ærgeligt for os andre.

Posted by Signe Narp Mon, November 10, 2008 09:42:22

Det er interessant med disse kommentarer om lyseblåt og lyserødt. Vi har en dreng på 9 måneder, som også var intetkøn før han blev født og som vi aldrig har købt noget lyseblåt til. Men vi har arvet en masse, og som studerende må vi jo tage imod og være glade for alt hvad vi kan låne os frem til - men det undrer mig virkelig at alt hvad vi tager op af arvekassen er lyseblåt eller har biler på. Jeg synes personligt at lyseblåt og lyserødt for den sags skyld er nogle utrolig kedelige farver, og jeg er overrasket over at det i så høj grad er disse farver folk vælger (men udvalget har selvfølgelig også betydning). Det interessante er jo egentlig at mange har så stort et behov for at kunne se hvilket køn en lille baby har ud fra farverne på tøjet. Hvorfor er det så vigtigt? Selvom vores søn sidder klædt i blåt arvegods i sin klapvogn er han da utallige gange blevet kaldt "hun" af velmenende folk på gaden - og hvad så! Han er jo bare glad for opmærksomheden - og vi med, som de stolte forældre...

Det spændende bliver når institutionstiden snart starter, og man skal se sit barn blive præget i et nyt miljø - mine oplevelser fra børn i familien er at der lynhurtigt kommer prinsesser og seje spidermænd på banen... Men det hører til en anden kategori på debatten!

Posted by Mitzi Fri, November 07, 2008 23:22:02

Hehe Jeg har en lille bombe på 19 mdr og hun bliver nu både kaldt prinsesse og trold og wollah og bølle - Jeg tænker bare at jo flere ting hun kan identificerer sig selv med jo bedre og nemmere vil det være for hende at bryde med gængse normer og opfattelser af kønnet. Men ja - Jeg forsøger ikke at få hende til at ligne en lille dukke men tænker over hvad for noget tøj der passer til en lille vildbasse som skal have så meget bevægelighed og fri udfoldelse som hun lyster...

Posted by Louise Emmering Tue, November 04, 2008 11:07:28

Speciale om amning koblet til forældreskab og ligestilling

Hej jeg hedder Louise og jeg vil bare fortælle at jeg skrev speciale (cand. mag. i Pædagogik) om amning koblet til forældreskab og ligestilling. Jeg interesserede mig for amning som et kulturelt og diskursivt fænomen konstrueret mellem natur og kultur, og analyserede og diskuterede de betydningstilskrivninger kvinders og mænds kroppe udsættes for i forbindelse med det at blive forældre og det at kvindens krop potentielt kan ernære barnet. Jeg undersøgte kvinders oplevelser af deres kroppe i krydsfeltet mellem forventninger om kvindens krop som værende en krop der er til for barnet og dermed en afseksualiseret krop og kvindens krop som en krop der er til for manden og dermed en seksualiseret krop, og ikke mindst muligheden af kvindens krop som værende til for kvinden. Et af spørgsmålene der diskuteres er hvordan oplevelserne af kroppene har betydning for oplevelsen af at ernære et barn, både hvad angår ernæring via brystet, ernæring via flaske og senere almindelig mad. Et andet spørgsmål er hvilken betydning det at amme/ikke amme har for relationerne i familien. En af mine konklusioner er at det er mængden af tid tilbragt sammen med barnet der er afgørende for relationerne i familien, dvs. relationen meller mor- barn, far-barn og kvinde-mand, og ikke om der ammes eller ej. En interessant opdagelse var at der syntes at være en kobling mellem det at forældrene var sammen om at passe barnet, dvs. at både kvinden og manden var tilstede og nærværende med barnet og det at kvinderne havde det godt med at amme, ikke følte sig bundet af det at amme, nemmere kunne bevæge sig væk fra hjemmet, både med og uden barn, og også kunne forestille sig et længere ammeforløb end den gennemsnitlige længde af et ammeforløb i Danmark.

-og hvor er det fantastisk med egne øjne at se at der selvfølgelig findes andre feministiske forældre der er godt trætte af omgivelserne stereotypifiseringer af vores børn og som også kæmper en brag kamp for at vores børn på trods får mulighed for at defineres sig selv som andet end rigide opfattelser af dem som et bestemt køn med bestemte kønnede muligheder men desværre også umuligheder! Tak for det.

Kh Louise

Posted by Maria Ibsen Tue, October 28, 2008 09:04:01

Om Prinser og Prinsesser

Jeg bruger nettet meget også til at se på de såkaldte babysites. Jeg er fuldt forståelig for at man er glad for sit barn, det er jeg også. Jeg har dog ikke forståelse for hvad grunden er til at omtale sit lille barn som prins eller prinsesse. Jeg kunne aldrig finde på at omtale min søn som en prins både fordi jeg ikke er royalist, (og det giver mig kvalme) men især fordi jeg mener det vil give ham en forkert selvopfattelse. Der ligger godt nok meget ubehageligt gemt i de metaforer -
Prins:
kan bestemme over sine omgivelser
kan gøre hvad han vil
har ret til at være dominerende

Prinsesse:
skal have kjoler, glimmer, sølv, guld og masser af smykker på
skal sidde stille og se smuk ud
taler når hun bliver talt til

Listen kan gøres meget længere, I kender sikkert flere eksempler. Men gøres ikke bedre af Walt Disney tegnefilmene hvor pigerne mere eller mindre passivt sidder og venter eller gør rent imens de venter på deres ukårne.
Jeg har dog stadig til dels sympati med "Skønheden og udyret", men kun sålænge udyret forblev udyr - for prinsedelen er meget kedelig.

Posted by Maria Ibsen Tue, October 28, 2008 08:35:23

Jeg har en nu knap 4 måneder gammel søn og har den samme oplevelse som Jer. Jeg hader at min søn skal defineres ud fra en farve. Jeg købte stort set intet til ham, men jeg fik så rigeligt med lyseblåt selv om jeg havde forsøgt at gøre det klart at min søn kunne klæde sig i alle farver.
Jeg køber ofte med vilje rødt, lilla og bordeaux til ham, men ikke lyserødt. Lige en kommentar til lyserødt så ville jeg aldrig klæde en datter i den farve, det ville være for meget. Lyseblåt kan til dels være til begge køn, men lyserød er bare så meget en køns-polerende farve.
Jeg iklæder helst min søn i sort og hvid, men når folk indimellem siger "nej hvor er hun sød" og derpå får at vide at hun hedder Madsbjørn så synes mange at det er helt vildt pinligt, hvilket er underligt for det ene køn vel ikke er ringere end det andet og en baby er ret ligeglad med hvad den bliver kaldt.

Posted by Pernille Vesterager Neergaard Sat, August 09, 2008 14:03:45

Er selv blevet mor for første gang i maj i år, og vi valgte osse ikke at ville vide kønnet under graviditete - og har forsøgt at anskaffe kønsneutrale babyting. Vi havde ikke behov for at vide om det ville blive en dreng eller en pige, og det mødte vi egentligt ret stor forståelse for blandt både familie og venner.

Babyen viste sig at være en fantastisk lille dreng, og en af de føste ting der skete var at min søde og ellers godt begavede mor strøg ud & købte lyseblå babytæpper, natdragter, sovedyr m.v. - så man kunne se at han var en rigtig lille dreng. Og det var ikke kun den stolte mormor - langt størstedelen af vores venenr og familie har mødt ham med lignende reaktioner, hvilket har overrasket mig lidt. Det øjeblik han var født begyndte kønnet at betyde noget. Bemærkninger om hans størellse, vægt, store appetit m.v. linkes til hans biologiske køn - en rigtig dreng! Han er 10 uger gammel og har lige fundet sine hænder.... Jeg tror egentligt at de fleste af reaktinerne er rent automatiske - hvis jeg spurgte folk om de egentligt mener det har noget med hans køn at gøre at han ser sød ud i cowboybukser så ville de jo nok svare nej....

Pernille

Posted by Birgitte Kehler-Holst Thu, August 07, 2008 14:35:17

jeg skal have mit/vores andet barn i starten af oktober. Folk siger tilykke og nej hvor blvier det spændende og ved i hvad det bliver..

Da jeg fik mit første barn i 2005 blev jeg faktisk overrasket over hvor hurtigt og hvor masivt et barn bliver forsøgt kønnet. Alle nysanskaffelser er efterfulgt af - er det til en dreng eller en pige.. Jeg har besluttet ikke at vide kønnet, så kan barnet være i fred til det bliver født :-)