FEMINISTISKE FORÆLDRE

FEMINISTISKE FORÆLDRE

Formålet med dette debatsite

er at diskutere forældreskab og børn ud fra et feministisk perspektiv.

Vi anbefaler

LæsestofPosted by Admin Sun, June 01, 2008 21:26:24

Blog Image

Her kan du finde bøger og artikler, som vi synes andre kan have glæde af at læse. De er inddelt i seks grupper og præsenteres kort i de to dokumenter herunder:

For børn og unge

Generelt om feminisme

Familiekonstruktioner

Arbejdsdeling i hjemmet

Køn i børnenes institutioner

Ligestillingspædagogik i praksis

Foreningen Køn i Pædagogik har på http://www.konipaedagogik.dk/vidensbase en samling af henvisninger til bøger, artikler, tidsskrifter, rapporter og opgaver omhandlende køn i pædagogik.

Tjek også www.vildabok.se - et svensk børnebogsforlag, der drives af Karin Salmson. Forlaget forholder sig til både tekst og billeder ud fra et demokrati-, et ligestillings- og et mangfoldighedsperspektiv. Så snart vi får fingrene i nogle af deres bøger, bliver de anmeldt her på sitet.

Hvis du har lyst til en kort inspirerende artikel, kan du læse en artikel af Grethe Kragh-Müller om Drengehjerner og skoleliv. Kragh-Müller spørger, om vi ikke lige så godt kan indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige? Artiklen er fra Dagbladet Information d. 14. marts 2008. Efter aftale med forfatteren og Dagbladet Information kan du finde den her.

Læs også Anni Lyngskærs interview med Kajsa Wahlström i Børn og Unge 38/2006: Pædagoger fastholder kønsroller. Efter aftale med forfatteren kan du finde den her.

Camilla Tved spørger i artiklen Angsten for det homoseksuelle barn, 26. september 2008, om "Hvor i alverden kommer alle de besynderlige uskrevne regler om børns kønsidentitet egentlig fra?" Efter aftale med forfatteren kan du finde den her.

Tved har også begået en morsom artikel i Information 19. december 2008 under overskriften Hvad med børnene?, find den her.

Læs også Iben Charlotte Aamanns kommentar om Kaj og Andreas og konservativ kønspolitik i dagbladet Information d. 3. april 2009 her.

Anja fra feministiske forældre er interviewet til Ulrikke Moustgaards artikel Når kønnet rumsterer på rød stue i Kvinfos webmagasin Forum for køn og kultur, 30. oktober 2008. Efter aftale med forfatteren kan du finde den her.

Mon vi bare er genetisk disponeret for forskellige farvevalg... mon dog..

Regnbågsfamiljers ställning i Norden. Politik, rättigheter och villkor
NIKK har nyligen publicerat boken "Regnbågsfamiljers ställning i Norden.
Politik, rättigheter och villkor." Artiklarna i boken utgör tillsammans
en unik kartläggning av regnbågsfamiljernas och -föräldrarnas situation
i Norden. De ger en översikt av den historiska utvecklingen av
lagstiftning och reformer inom social-, familje- och hälsopolitiken som
berör regnbågsfamiljer i de nordiska länderna. Författarna anlägger
samtidigt ett kritiskt perspektiv på själva premisserna för den
politiska diskussionen och på lagstiftningens utformning. Artiklarna är
skrivna på danska, svenska och engelska.

Boken är gratis och kan beställas så långt lagret räcker. Sänd din
beställning till nikk@nikk.uio.no. Boken kan också laddas ner som pdf her
Läs mer om boken här

Sådan åbner vi flere døre for vores børn

Foreningen Køn i Pædagogik har netop udgivet en stærkt tiltrængt antologi, som med fordel kan læses af forældre, der er interesserede i en anden agenda end den prinsesse/spiderman-formel, vi ofte bliver udstyret med i Danmark.

Antologien Åbne og lukkede døre – en antologi om køn i pædagogik viser - med cases fra pædagogisk sammenhæng - hvordan vi selv er med til at lukke døre for børn gennem den måde, vi taler (om) køn på. Ligeledes tilbyder antologien forslag til, hvordan vi som voksne kan lære at åbne dørene igen, fx ved hjælp af et mere inkluderende sprog.

Antologien indeholder kapitler af bl.a. lærere, pædagoger og kønsforskere, med titler som eksempelvis: ”Meget mere end drenge og piger” (af Julie Bjerrum Fischer), ”Dét, de siger, bliver man selv!” (af Cecilie Nørgaard & Bonnie Vittrup), ”Haner i hønsegårde” (af Anne Wind & Ane Havskov Kirk), ”Queerpædagogik” (af Fie Ingemann & Vanja Braathen) og ”Græsset er grønnere i Sverige” (af Christine Dreyer Alexandersen).

Antologien er udgivet af Frydenlund forlag og kan købes på deres hjemmeside: http://www.shop.frydenlund.dk/product.asp?product=1042

Foreningen Køn i Pædagogik udbyder desuden workshops til bl.a. daginstitutioner og skoler. Læs mere på hjemmesiden: www.konipaedagogik.dk

Et speciale illusterer hvordan forældre er medskabere af børns køn fra de er ganske små:

- Mødrene reagerer hurtigere på pigers gråd, klynken og andre lyde, end på drengenes.

- Når børnene er utilfredse, forsøger pigemødrene oftere at trøste med nærhed og tryghed, mens drengemødrene reagerer med at tilbyde mad, lægge barnet til at sove eller skifte ble.

- Pigerne har generelt mere kropskontakt med deres mor, end drengene har.

- Mødrene kontakter oftere pigerne end drengene uopfordret. Når barnet bare ligger og tilsyneladende er tilfreds, går moren lige hen og tørrer savl af, vender barnet, kysser eller aer det.

- Pigerne bliver reguleret mere i deres adfærd, end drengene gør. Både med ros og irettesættelser.

- Mødrene griner oftere højlydt til deres sønner, mens døtrene får flere smil.

- Der bliver leget vildere med drengene end med pigerne.

- Når drengene bøvser, gylper, prutter eller laver i bleen, bliver der ofte lavet sjov med det, for eksempel ‘det var en rigtig herrebøvs!’. Når pigerne gør det samme, bliver det oftere forbigået i tavshed eller undskyldt.

- Drengene bliver oftere omtalt som ‘hysteriske’ eller ‘pylrede’, hvis barnet er mere omsorgskrævende, end det er normalt.

Kilde: Specialet ‘At skabe køn’ af sociolog Kia Ditlevsen, 2010/24 Timer

Signe Emilie Dicte Jensen har i sin bacheloropgave "Pædagogik for tissemænd og tissekoner - et ligestillingsperspektiv på børnehaven" præsenteret og diskuteret forskellige perspektiver på kønsopfattelser og hvad det betyder for en kønbevidst praksis i børnehaver.

Signe refererer Wahlström for at: "Som pædagog tildeler vi piger og drenge nogle roller i stedet for at bekræfte dem som individer" - og spørger med Ligestillingsministeriets inspirationsguide fra 2008 "Børnehaver med plads til PippiPrinser og PiratPrinsesser" om: "Får alle børn – drenge som piger – lige mulighed for at opleve sig som værdifulde deltagere i og medskabere af et socialt og kulturelt fællesskab?"

Signe konkluderer, at i et større perspektiv kunne hun ønske, "at køn og ligestilling blev skrevet ind i den danske lovgivning, som de allerede har gjort i Sverige, men det ligger selvfølgeligt lidt uden for pædagogens umiddelbare handlemuligheder. Indtil da, skal det aktivt vælges til. Pædagogen har altid et ansvar for hvad børn lærer og må derfor afgøre med sig selv, om man ønsker at se børn som forskellige individer eller blot som repræsentant for sit køn."

Signe har givet os lov til at lægge opgaven på feministiske forældre, så andre kan få glæde af den.

  • Comments(0)//www.feministiskeforaeldre.dk/#post19